tirsdag den 25. maj 2010

Fine billeder

Skulle i få tid med mor og far eller andre familiemedlemmer, så var det måske en mulighed at tage på en lille galleritur til Andersen's Contemporary på Islands Brygge hvor de fra d. 28. 5 og frem til d. 22. juni viser malerier af den japanske kunstner Makiko Kudo....


mandag den 17. maj 2010

Forårsholdets fernisering

Det blev en farverig og sjov fernisering i Frederik Barfods gymnastiksal. Rigtig mange flotte værker, Augusts og mor Charlottes skønne kage, børnene gav rundvisninger og det var bare fedt at se tingene oppe. Tak alle sammen for en dejlig dag, håber vi ser nogen af jer igen til efteråret.








mandag den 12. april 2010

Så skal vi se noget nyt!

Onsdag d 14. april tager vi på en galleritur alle sammen. Vi vil tage til det nye galleriområde på Ny Carlsberg vej og se tegninger af Chris Johanson, abstrakte malerier af Torben Ribe og store sky og stjerne skulpturer af Jone Kvie. Om tiden tillader det vil vi også kigge forbi graffitigalleriet på Vesterbrogade. Vi pakker kurven med frugt, boller og saft, håber på solskin og glæder os til en tur ud af billedkunstværkstedet!!


Cirkus Stop Motion

Vi har haft travlt og glemmer at blogge om billedlablivet!!
Onsdagsholdet har haft et Stop Motion animations forløb hvor vi udfra et cirkus tema først har lavet hver vores storyboard og skabt figurer i modellervoks som har fået liv i vores animationer.
Det er der kommet nogle rigtig sjove film ud af......Cirkus Elefantus, levende popcorn og cola, sultne væsner, klovne og tryllekunstnerer og tumpe supermand.......(ikke egnet for supermænd fans)
Se filmene på youtube


søndag den 7. marts 2010




























































































Familieholdets "familliecollager"
Først skulle hver familie samarbejde om en baggrund: male, spartle, trykke og lime med akrylfarve og silkepapir.

Så kunne der vælges mellem de sager og kuriositeter familien havde med- legetøj og figurer - og/ eller mellem de udstoppede dyr og diverse andet, som var sat op på et bord i lokalet.

Tingene blev iagttaget og farvet med c´aran d´ache oliefarver. Bagefter fik de en omgang madolie ovenpå, så farverne stod blankt og glat frem. Tilsidst blev figurerne klippet ud og limet op på baggrunden.

fredag den 26. februar 2010

Former og doodles

En dag hvor vi skiftes til at være model og at tegne hinanden......

på papiret opstår nye væsner og figurer som vi frit digter videre på.....